Der er ikke rigtigt noget område af vores liv eller omverden, der ikke er i nogenlunde konstant udvikling. Der sidder kloge hoveder over hele verden, som er konstant i gang med at finde måder, at revolutionere den måde vi lever på. Det har skiftet med tiden, hvad fokus eller temaet har været for disse revolutionerende idéer, men ellers har de været konstante. Det tema som langt de fleste har kastet sig over de seneste 5-10 år er vores klima. Det er blevet tydeligt i næsten alles bevidsthed, at de her klima problemer er reelle, og at vi er nødt til at gøre noget, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at redde planeten. Vi ser denne realisering på alle niveauer: vi har politikere der implementerer grønne tiltag og afgifter. Vi har virksomheder der arbejder for en produktion der er mere grøn og miljøvenlig. Vi har organisationer der forsøger på at minimere alle former for ressourcespild: madvarer, tøj og så videre. Til sidst har vi selvfølgeligt forbrugerne selv, som medregner de miljømæssige konsekvenser i næsten alt hvad de gør. Det er os forbrugere, der har magten i sidste ende. Det er os der støtter de organisationer der gør en forskel. Det er os der vælger at bruge vores penge hos de virksomheder, der tænker miljøet ind i deres processer, frem for dem der kun tænker på profit. Og det er os, der stemmer på de politikere, der tager det her problem seriøst, og er villige til at finde holdbare løsninger.
Fordi det er en problemstilling, som der er blevet så meget fokus på, så er det selvfølgeligt også her meget af den seneste innovation forekommer i. Nogle opfinder produkter der kan rense havene for plastikprodukter, mens andre finder grønne alternativer til mange af de ting vi bruger i hverdagen. Det er dog ikke altid skabelsen eller erstatningen af fysiske produkter der gør den største forskel. Innovation forekommer også på steder, hvor vi ikke umiddelbart forventer den. Tag Energimærkning af huse for eksempel: på sin vis er det bare et stykke papir. Det er ”bare” en professionel gennemgang af et hus og dets energiforbrug, som formuleres på et stykke papir, og gives til den der ønsker at købe eller sælge en bolig. Men det stykke papir har en enorm effekt på miljøet på sigt.
Energimærkningen gør nemlig opmærksom på hvorvidt en bolig har et højt eller et lavt energiforbrug. Et højt energiforbrug betyder selvfølgeligt, at man dels betaler mere for at eje huset, og dels at man har en større belastning på miljøet, end dem der bor i et mere energieffektivt hus. Når disse effekter på denne måde identificeres og opmærkes, så har det en betydning for folks købe-adfærd. Som sagt ønsker forbrugerne at tænke grønt, og energimærket giver dem denne mulighed, når det kommer til valg af bolig. Samtidig indeholder energimærket en liste med energimæssige forbedringer, så enten køber eller sælger hurtigt kan se, hvordan hjemmet kan gøres mere energivenligt, og derfor bedre for miljøet.