Sådan bygger du et hus trin for trin

Plantegning

Hvis du nogensinde har tænkt over, hvor mange penge det koster at leje et hus eller endnu værre – at købe et – så er det måske faldet dig ind, at det næsten må kunne betale sig at bygge et selv i stedet. For dem, der aldrig har arbejdet inden for byggeri eller lignende, kan det virke virkelig overvældende. Ja, det er det såmænd også for de fleste, der har en masse erfaring inden for branchen, men hvis man gør sig de rigtige overvejelser og kan finde den nødvendige viden, så er det faktisk slet ikke så slemt. Når det så er sagt, er der selvfølgelig også nogle andre ting, man skal have styr på, før man går i gang. Der er faktisk mange ting, man helst skal have styr på, men de overordnede problemer er ganske få.

I sidste ende er der tre helt helt store problemer, når man skal bygge et hus. Det første er, at du skal eje det stykke jord, du bygger på – hvis du bare lejer det, så øger du jo værdien og bliver derfor højst sandsynligt bedt om at betale mere, da grunden nu kan lejes ud til andre for mere, end før du byggede noget som helst. Et alternativ, som primært bliver brugt i andre lande, når det ikke er muligt at eje jord, er at leje det i 50 til 100 år. Det er stadig ikke helt så godt som rent faktisk at eje landet, men man kan trods alt drage nytte af det, man bygger, i mange årtier fremover, hvis det da holder så længe.

Når du har fundet noget jord, du gerne vil købe eller langtidsleje, så er det næste problem, at det er fandens dyrt. Når vi nu snakker om penge, så skal byggematerialerne selvfølgelig også indregnes. Byggemarked eller hvad end du nu har i lokalområdet er det bedste sted at starte, når du skal regne på, hvad dine omkostninger bliver alt i alt, men vent med at gøre det, indtil du har løst det tredje problem.

Hvis økonomien er på plads og du har fundet det rigtige sted at bygge, så kræver det egentlig bare, at du har den rigtige viden. Som nævnt i starten er det lige præcis den nødvendige viden, der helst til sidst afgør, om du formår at bygge noget, der er beboeligt eller noget, der bare har kostet en masse penge uden egentlig at kunne bruges til noget. Der er mange steder, du kan lede efter den slags information og viden, men det er altså meget vigtigt, at du kan vurdere, hvad der giver mening og hvad, der er noget vrøvl. Hvis du er i stand til at tænke kritisk nok til dét, så skal du sådan set bare samle og forstå viden, købe byggematerialerne og gå i gang.