Danske Bilforhandlere Drukner i Efterspørgsel på Nissan Dualis

Det er normalt en god ting for en bilforhandler, når de modtager rigtigt mange opkald, fra folk der gerne vil købe en bil. Man skulle derfor tro at der var jubelråb rundt omkring i Danmark, når der på det seneste har været så mange der ringet ind, og sagt de gerne vil købe en Nissan Dualis. Der er dog ét stort problem: ingen af forhandlerne har en Nissan Dualis. Det er slet ikke en bil de har hørt om. Når de kontakter deres kollegaer rundt omkring i Europa får de samme svar: det er ikke en model de fører.

Det lyder jo som lidt af et mysterium, og det er derfor noget vi har valgt at dykke lidt ned i. Først vil vi kigge på hvad det er ved denne ”Nissan Dualis” der gør den så eftertragtet, og bagefter vil vi prøve at finde ud af, hvorfor den ikke ser ud til at være på det danske marked.

Når man taler med de kunder, der gerne vil have en Nissan Dualis, så finder man hurtigt ud af, at mange af dem har oplevet bilen når de har været på forretningsrejse eller ferie i Japan. Her kørte de enten selv rundt i en Dualis, eller blev måske kørt rundt af en chauffør, der ejede sådan en bil. Uanset hvordan de stødte på den, så var reaktionen blandt disse mennesker i hvert fald den samme: de blev forelskede i bilen. De fortæller, at bilen var utroligt alsidig, og havde et dynamisk design de ikke rigtigt havde set andre steder. Det var nærmest som at sidde i en SUV – men uden at den føltes aggressiv, eller tiltrak sig en masse opmærksomhed på vejene. Når man lytter til beskrivelserne, så kan man godt forstå, at det er noget der har vakt interesse hos disse danskere – det lyder som den perfekte bil til det danske temperament. Vi har ikke lyst til at have en bil der fylder hele vejen, eller skriger på opmærksomhed. Men samtidig har mange af os praktiske behov, som er svære at dække med andet end en SUV. Så når man pludseligt befinder sig i en bil, der kombinerer det bedste fra begge verdener, så er det svært ikke at blive forelsket. Det er altså forklaringen på, at alle disse mennesker var villige til at ringe rundt til landets bilforhandlere for selv at få fingre i denne lækre bil.

Men hvorfor har de så ikke haft held med det? Mange fik at vide, at bilen ganske enkelt ikke eksisterer. Hvilket er svært at overbevise nogen om, når nu de har set den med egne øjne. Så vi kiggede lidt nærmere på sagen. De viser sig, at Nissan Dualis bliver solgt over hele verden – men at det kun er i Japan og Australien, at den har det navn. I Danmark og Europa hedder vidunder-bilen derimod Nissan Qashqai.

Vi kontaktede nogle af dem, der havde efterspurgt Nissan Dualis, og én af dem fortalte os, at han allerede havde købt sig en brugt nissan Qashqai. Han havde siddet og læst avisen, da et billede af en brugt bil i en salgsannonce pludseligt fangede hans opmærksomhed: der var den bil, han havde forelsket sig i på sin tur til Japan, og som forhandlerne bildte ham ind ”ikke eksisterede”. Han slog til med det samme.